1. juni 2012 - TR Bornholm -

Team Rynkeby Vordingborg blev udfordret på Bornholm

Team Rynkeby Vordingborg besøgte Team Rynkeby Bornholm den 12. maj for at teste formen af i de bornholmske bakker.



Team Rynkeby Bornholm kunne den 12. maj 2012 tage imod 36 ryttere fra Team Rynkeby Vordingborg. Sammen benyttede de sig af de bornholmske omgivelser til en fælles træningstur, der både bød på hårde bakker, 10 graders kulde og kuling op til stormstyrke.

- På trods af en kraftig vind, der gjorde, at vi nærmest lå sidelæns på cyklen, var alle 72 ryttere i godt humør og opsat på at få en god dag sammen. Men vi håber dog på væsentligt bedre vejr, når vi skal sydpå, siger Margrethe Kjellberg, der er med i Team Rynkeby Bornholms styregruppe.

Føler sig klar til Paris
Sammen cyklede de to hold godt 100 km rundt på Bornholm fordelt i to felter. Ruten startede ud på fladt terræn efterfulgt af nogle hårde bakker. Allerede efter de første 25 km undrede flere ryttere fra Team Rynkeby Vordingborg sig over, hvor det flade terræn blev af.

- Vi er ret privilegerede her på Bornholm med det hårde terræn, så vi er vant til bakkerne. Derfor var det meget imponerende at se hvor god formen var på Vordingborg-holdet. Men vi var alle sammen godt brugte efter turen og føler os klar til Paris ovenpå sådan en hård omgang, siger Margrethe Kjellberg.

Team Rynkebys tur til Paris starter den 14. juli, hvor holdene kører prolog rundt omkring i landet. Bl.a. kører København prolog den 13. juli. Du kan følge holdene på Team Rynkebys Facebook-side her.

Pressekontakt

Har du spørgsmål vedrørende Team Rynkeby kontakt da venligst

Mikkel Tholstrup Dahlqvist
Kommunikationsansvarlig
mikkel@dahlqvistkommunikation.dk
Telefon: +45 20 15 70 76

Carl Erik Dalbøge
Nordisk team manager
ced@team-rynkeby.com
Telefon: +45 20 26 55 88

 

Hjælp os med at hjælpe