Team Rynkeby København var med på turen til Paris for første gang i 2009. I 2013 består holdet af 53 ryttere og 10 hjælpere. Deltagerne er 24 kvinder og 29 mænd i alderen 24-62 år. Holdet ledes af holdkaptajn Kjeld Hansen, der har været en del af Team Rynkeby siden københavnerholdets etablering i efteråret 2008.