Team Rynkeby Odense hører til blandt Rynkeby-feltets mest erfarne teams og var med på turen til Paris for første gang i 2008. I 2013 består holdet af 50 ryttere og otte hjælpere – 15 kvinder og 35 mænd i alderen 26-67 år. På serviceholdet er kønsfordelingen ligeligt fordelt. Holdet ledes af holdkaptajn Steen B. Østergaard. Kaptajn Østergaard har stået i spidsen for Odense-holdet siden etableringen i 2008, og han er således på vej til sin sjette cykeltur fra Ringe til Paris.