”Man bliver fuldstændig varm om hjertet”
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 15-07-2017

”Man bliver fuldstændig varm om hjertet”

Børnecancerfondens direktør, Marianne Nielsen, var både glad og rørt, da hun i dag ankom til Paris sammen med Team Rynkeby Østjylland.

7. etape, Paris: Team Rynkeby fik en rørende modtagelse, da velgørenhedscykelholdets 1.700 cykelryttere ved 13-tiden begyndte af ankomme til ’Prairie du Cercle Sud’ i det nordøstlige hjørne af Paris.

En af dem var Børnecancerfondens direktør, Marianne Nielsen, der i år kørte sin syvende tur med det, der i dag hedder Team Rynkeby Østsjælland. Og selvom hun har oplevet afslutningen i Paris en del gange før, så blev hun alligevel rørt over den modtagelse, som Team Rynkeby-feltet fik fra tusindvis af pårørende.

- Det er jo fuldstændig fantastisk at se så mange mennesker, der arbejder for børn med kræft, og som har lyst til at hjælpe os i kamprn om at få børnene raske og give dem et godt liv. Det bliver man fuldstændig varm om hjertet af. Det er så stort at se så mange ambassadører for vores arbejde samlet ét sted, siger Mariane Nielsen og understreger samtidig, hvor meget Team Rynkebys støtte betyder for de familier, som det hele handler om.

- Familierne lægger virkelige mærke til Team Rynkeby ude på landevejen, og deltagernes indsats betyder uendeligt meget for dem. De ved, at i alle de år, hvor Børnecancerfonden har samarbejdet med Team Rynkeby, er der sket rigtig meget i forhold til, at der er flere børn, der overlever, og at der er flere børn, der får et bedre liv. Team Rynkeby giver familierne håb – og håb er jo det allervigtigste, når man står i en så svær situation og tror og håber på, at ens barn bliver rask igen, siger hun.

Længerevarende samarbejde
Igennem årene har Team Rynkeby doneret knap 150 millioner DKK til Børnecancerfonden, og også i år er der udsigt til endnu en klækkelig donation til fonden.

Og det længerevarende samarbejde mellem Børnecancerfonden og Team Rynkeby er vigtigt for børnenes muligheder for at blive raske, forklarer Marianne Nielsen.

- Det betyder, at vi har mulighed for at sætte mere omfattende projekter i gang – både i forhold til forskning, men også i forhold til al den understøttende behandling og de understøttende tiltag såsom psykologhjælp, socialrådgiverhjælp, rehabiliteringsophold og samtalegrupper, som vi arbejder med lige nu. Vi er virkelig afhængige af, at vi forsat får tilført midler, så vi også fremadrettet kan arbejde med disse ting og hjælpe familierne til det allerbedste liv, siger Marianne Nielsen og sætter ord samtidig ord på hendes håb for fremtiden inden for børnekræftområdet.

- Der er ingen tvivl om, at mit allerstørste ønske er, at endnu flere børn skal overleve kræft. Det er stadig hvert femte barn, der ikke bliver raskt, og jeg håber virkelig, at vi sammen kan rejse nogle penge til forskning i de sygdomsgrupper, hvor vi ved, at børnene ikke har så store chancer for at blive helbredt, siger hun og fortsætter:

- Samtidig håber jeg også, at vi kan få gjort noget ved alle de bivirkninger, som børn får. I dag er prisen for, at børnene bliver raske, at halvdelen af dem får bivirkninger af behandlingen – og det er jo ikke godt nok. Børnene skal gerne leve et meget langt liv efter behandlingen, og derfor skal de ikke gå rundt med så mange alvorlige bivirkninger, som de gør i dag, siger hun.

Den 30. september 2017 offentliggør Team Rynkeby Fonden, hvor mange penge velgørenhedscykelholdet i år har indsamlet til Børnecancerfonden.

Hvis du har fået lyst til at deltage på Team Rynkeby i 2018, så skal du tilmelde dig her.

Tilbage

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Er du den heldige vinder af en splinterny Škoda Fabia? Se træningslisterne her. 

Se vinderne her

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og støt børn med kritiske sygdomme.

Tilmeld her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram