Ansøgningsfristen nærmer sig: Skal du være en del af Team Rynkeby?
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 16-08-2017

Ansøgningsfristen nærmer sig: Skal du være en del af Team Rynkeby?

Hvis du har lyst til at være en del af Team Rynkeby det kommende år, så er det snart sidste chance for at skive en ansøgning. Velgørenhedscykelholdet har ansøgningsfrist den 20. august 2017.

Team Rynkeby er så småt ved at tage hul på en ny sæson i den gode sags tjeneste. Den første store opgave bliver at rekruttere de ryttere, der næste sommer skal iklæde sig den gule cykeltrøje og cykle til Paris.

Team Rynkeby har efter den seneste tur til Paris udvidet fra 44 til 48 lokale hold, og dermed har velgørenhedscykelholdet nu gjort plads til 1.900 cykelryttere – det højeste antal nogensinde.

Det fortæller Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge.

- Vi oplever fortsat en pæn stigning i antallet af interesserede fra hele Norden og har derfor taget konsekvensen og oprettet fire nye hold i de lande, hvor ansøgerfremgangen er størst – to i Sverige, ét i Norge og ét i Finland. Så nu handler det først og fremmest om at få fyldt de lokale hold med engagerede motionister, siger Carl Erik Dalbøge.

Hvis du har lyst til at blive en del af Team Rynkeby de kommende år, så skal du skrive en ansøgning på Team Rynkebys website senest den 20. august 2017.

- Holdene bliver udtaget lokalt, og her går holdkaptajnerne først og fremmest efter ansøgere, der viser, at de kan bidrage til holdet både cykelmæssigt, indsamlingsmæssigt og socialt. Vi forsøger at skabe 48 hold bestående af mennesker, der sammen skaber rammerne om en fantastisk motionsoplevelse samtidig med, at de samler en masse penge ind til syge børn, siger Carl Erik Dalbøge.

Holdene udtages i september
Alle ansøgere får svar på deres ansøgning den 5. september 2017, og holdene er endeligt udtaget inden udgangen af september.

- Vi ved på forhånd, at vi ikke kan gøre plads til alle ansøgere i alle områder – men i nogle områder kan vi sagtens gøre plads til flere deltagere. Så hvis man har den mindste interesse i at blive en del af Team Rynkeby, så vil jeg da klart opfordre til, at man skriver en ansøgning. Man forpligter sig ikke før, at 1. rate er betalt, siger Carl Erik Dalbøge.

Team Rynkebys tur til Paris afvikles næste år fra den 30. juni til den 7. juli 2018.

Prisen for cykelrytterne er 18.500 DKK – prisen dækker cykel, cykeltøj, hjelm og hoteller. Servicepersoner skal betale 3.600 DKK for at være med.

Skriv din ansøgning her.

Tilbage

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Er du den heldige vinder af en splinterny Škoda Fabia? Se træningslisterne her. 

Se vinderne her

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og støt børn med kritiske sygdomme.

Tilmeld her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram