En øjensygdom har ødelagt Martins syn, men ikke hans gode humør
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 10-07-2017

En øjensygdom har ødelagt Martins syn, men ikke hans gode humør

Team Rynkeby-logoet er efterhånden blevet sat på en del forskelligt merchandise – Martin Egonson fra Team Rynkeby Kristianstad tager dog kategorien til et helt nyt niveau.

2. etape, Stemmen: Martin Egonson bøjer sig ind over bordet, hvor Team Rynkeby Kristianstads servicehold netop har anrettet lidt sandwicher. Han forsøger at danne sig et overblik over, hvad der er på menuen, men indser hurtigt, at sandwichene ligner hinanden lidt for meget til, at han kan se, hvad der er hvad.

En kvindelig holdkammerat kommer ham til undsætning og efter en hurtig ordveksling, får han stukket en skinkesandwich i hånden.

Martin Egonson lider af en arvelig øjensygdom, der gør, at han gradvist har mistet synet. I dag har han blot tre procent af sit syn tilbage, og det gør, at han kun kan se konturer og kontraster. Men det forhindrer ham dog ikke i at være rytter på Team Rynkeby Kristianstad.

Sammen med sin søster, Mim Hermansson, kører han turen til Paris på en tandemcykel.

- Jeg kan jo af gode grunde ikke køre cyklen selv, så det er fantastisk at kunne være en del af det her smukke projekt på denne måde, siger Martin Egonson og tager en bid af sin skinkesandwich, mens et ophold i regnen gør vejret i Nordtyskland ganske tåleligt.

- Det er rigtig sjovt at få lov at dele sådan en oplevelse her med sin søster. Det kræver utrolig meget teamwork at køre på tandem – det er lidt lige som at danse. Man skal kende hinanden rigtig godt og vide, hvordan man reagerer i forskellige situationer. Og det gør min søster og jeg, fortsætter han.

”Det grønne øje”
Og så tilbage til indledningen om Team Rynkeby-merchandise.

I anledningen af Team Rynkeby-turen til Paris har Martin Egonson stillet sit glasøje til rådighed i den gode sags tjeneste. Hvad der på afstand ligner et ualmindeligt grønt øje, viser sig ved nærmere eftersyn at være Team Rynkebys karakteristiske grønne logo, der er sat ind som pupil.

- Jeg synes godt, at det måtte være lidt festligt på turen – og så har jeg også et andet øje, som jeg bruger, når jeg ikke cykler, griner han.

Team Rynkeby Kristianstad er lige nu i gang med 2. etape af årets cykeltur til Paris. Du kan følge hele etapen LIVE på www.team-rynkeby.com/LIVE.

 

Tilbage

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Er du den heldige vinder af en splinterny Škoda Fabia? Se træningslisterne her. 

Se vinderne her

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og støt børn med kritiske sygdomme.

Tilmeld her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram