Team Rynkeby-dokumentar kan nu ses online
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 01-02-2017

Team Rynkeby-dokumentar kan nu ses online

Nu kan du se sportsdokumentaren ’Team Rynkeby – kurs mod Paris’, der følger i hælene på Team Rynkeby før, under og efter sidste års tur til Paris.

I løbet af efteråret og vinteren har den landsdækkende sportskanal, Tv2 Sport, vist sportsdokumentaren ’Team Rynkeby – kurs mod Paris’, der følger forberedelserne og afviklingen af Team Rynkebys 15. tur til Paris i 2016.

Dokumentaren er produceret af produktionsselskabet Freebird Film for Team Rynkeby Fonden, der straks efter færdiggørelsen af dokumentaren overdrog rettighederne til Tv2.

Nu har Team Rynkeby Fonden dog også lov at vise dokumentaren på sine egne platforme. Dokumentaren kan derfor ses i Team Rynkebys videogalleri samt nederst i denne nyhed.

I dokumentaren kommer seerne særligt tæt på Jane Christensen fra Sdr. Omme, der mistede sin søn til kræft, da han var seks år gammel, samt på Rasmus Christensen fra Aarhus, der selv havde kræft som barn. Det fortæller Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

- I samarbejde med Freebird Film har vi forsøgt at skabe en dokumentar, der kommer ind under huden på projektet og sætter ord og billeder på den udvikling, der sker med deltagerne fra de første ture på spinning-cyklen i de mørke vintermåneder frem til forløsningen i Paris 10 måneder senere, hvor alle deltagere fra alle lande bliver samlet og projektets virkelige storhed går op for dem, siger Carl Erik Dalbøge.

’Team Rynkeby – kurs mod Paris’ kan ses her:

Tilbage

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Er du den heldige vinder af en splinterny Škoda Fabia? Se træningslisterne her. 

Se vinderne her

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og støt børn med kritiske sygdomme.

Tilmeld her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram