<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 10-07-2015

Bevæget børnekræft-direktør: Jeg er glad på børnenes vegne

Det var en bevæget Børnecancerfonden-direktør, der tidligere i dag ankom til Place de la Fontaine aux Lions, der fungerede som opsamlingsplads for de 1.400 Team Rynkeby-ryttere.

7. etape, Paris: Omkring middagstid trillede det første Team Rynkeby-hold ind på Place de la Fontaine aux Lions i det nordøstlige hjørne af Paris.

Den enorme plads med løvespringvandet i midten fungerede som opsamlingsplads for alle 32 Team Rynkeby-hold, inden de i samlet flok skulle køre de sidste 14 kilometer igennem Paris mod Invalidekirken, hvor flere tusinde mennesker ventede på rytterne.

Og synet af de 1.400 ryttere fra fem lande, der var samlet for første gang, var overvældende for Børnecancerfondens direktør, Marianne Nielsen.

- Det rører mig dybt, når jeg kigger mig omkring og ser, hvor mange mennesker, der vil kæmpe for denne sag. Børnene er ikke alene. Familierne er ikke alene. Og Børnecancerfonden er ikke alene. Der er så mange mennesker, der gerne vil yde en indsats, og det er lige til at få tårer i øjnene af, sagde en tydelig berørt Marianne Nielsen.

Glad på børnenes vegne
Børnecancerfondens direktør kørte i år sin femte tur til Paris med Team Rynkeby Vordingborg, og hun har derfor på nærmeste hold oplevet det store arbejde, som Team Rynkeby-deltagerne har gjort for Børnecancerfonden i år.

- Jeg er så glad på børnenes vegne over, at der er så mange, der yder en så stor, frivillig indsats. Både i forhold til at cykle og skabe opmærksomhed, men også i forhold til det helt fantastisk indsamlingsarbejde, som jeg ved, at rigtig, rigtig mange af deltagerne har gjort til støtte for børn med kræft og deres familier.

- Jeg er dybt taknemmelig over indsatsen, siger Marianne Nielsen og fortsætter:

- Det har været en fantastisk tur. Og når jeg siger det, så har det ikke bare været en fantastisk tur for mig personligt – det har også været en fantastisk tur for de kræftsyge børn, sagde Marianne Nielsen, inden hun sammen med Team Rynkeby Vordingborg skulle køre det sidste stykke ind til Invalidekirken.

Team Rynkeby overrækker årets indsamlede midler til Børnecancerfonden den 26. september 2015.

Tilbage

Giv et bidrag

Støt en af vores indsamlere eller start din egen indsamling til Børnecancerfonden.

Støt Team Rynkeby

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og vær med til at støtte kampen mod børnekræft.

Se muligheder

Nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra Team Rynkeby - tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev