<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 16-07-2013

Fik plads på Team Rynkeby og tabte 30 kg

Christian Anneberg ændrede livsstil fra den ene dag til den anden, meldte sig til Team Rynkeby, tabte 30 kg og er nu i gang med sit livs motionsprojekt.

4. etape, Boekelo: Foran kurhotellet Resort Bad Boekelo går Christian Anneberg fra Team Rynkeby Bramming og gør sin cykel klar. Foran venter 220 km landevej gennem Holland til Maastricht.

Christian Anneberg er ikke noget lille fnug af en bjergrytter, og Ardennerne vil helt sikkert sætte deres spor, når de rammer i morgen. Men alene det, at Christian Anneberg nu står og er ved at gøre cyklen klar til turens 4. etape, er lidt af en præstation.

For bare 10 måneder siden så han helt anderledes ud. Han var 30 kg tungere og havde problemer med sine knæ, hofter og fodled.

- I bund og grund var jeg bare blevet for tyk. Alt var begyndt at blive et problem. Når du vejer godt 140 kg, så er der mange ting, der er bøvlet, og det var jeg bare blevet træt af, fortæller Christian Anneberg, som fik det endelige skub til at ændre livsstil, da en ven spurgte, om han ville være med til at ansøge om at komme med på Team Rynkeby

- Når man har dårlige vaner, så finder man undskyldninger for alt muligt. Man flygter fra sine problemer. Men jeg måtte erkende, at jeg havde et problem – og så skrev jeg en ansøgning uden egentlig at tænke over, hvor hårdt det vil være at cykle til Paris, siger den 47-årige direktør.

Har ikke nået sit mål
Ansøgningen til Team Rynkeby blev starten på en helt ny livsstil for Christian Anneberg.

- Jeg startede med at ændre min livsstil, da jeg skrev ansøgningen. Der sagde jeg, at nu er det slut. Så jeg startede med at spise anderledes og begyndte at motionere, siger han.

Efterfølgende er det blevet til godt 3.500 km på den gule Team Rynkeby-cykel, og selvom kiloene er raslet af ham, så skal turen til Paris ikke være enden på hans nye, sunde livsstil.

- Mit mål er at komme under 100 kg, og det kommer jeg nok omkring jul, siger Christian Anneberg.

Christian Anneberg og resten Team Rynkeby ankommer til Paris på fredag.

 

Tilbage

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Deltag i 2018

Ansøg om en plads på Team Rynkeby i 2018. Udfyld ansøgningsformularen her.

Ansøg om deltagelse

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2017.

Tilmeld her