<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 18-07-2013

Fortsætter efter møde med lastbil

Troels Meyer og John Nielsen sidder på cyklen igen i dag efter et møde med en lastbil på gårsdagens etape.

6. etape, Bouillon: På Team Rynkeby Trekantens bagsmæk i aftes kunne deltagerne igen smile og grine efter en dag fuld af bekymring.

Holdet blev ramt af et grimt uheld fra morgenstunden, hvor en højresvingene lastbil kommer for langt ud på vejen og kolliderer frontalt med to af holdets ryttere.

De første meldinger gik på, at rytterne var sluppet med hjernerystelse og et brækket kraveben. Men senere indløb den glade melding fra hospitalet i Hasselt, hvor en af holdets tre læger fulgte behandlingen tæt, at de to ryttere Troels Meyer og John Nielsen var sluppet med knubs.

Det var derfor et tydeligt lettet hold, som blev kørt i møde af de to forslåede ryttere, da Team Rynkeby Trekanten kom frem til posthotellet i den lille, idylliske by Bouillon.

- Troels og John er beviset på, at cykelryttere ikke er lavet af glas – faktisk er de så hårde, at mødet med lastbilen gik værst ud over lastbilen, blev der joket på bagsmækken i aftes.

Troels Meyer og John Nielsen sidder igen på cyklen, når Team Rynkeby Trekanten forlader Belgien med kurs mod Chateau Thierry i Frankrig.

 

Tilbage

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Deltag i 2018

Ansøg om en plads på Team Rynkeby i 2018. Udfyld ansøgningsformularen her.

Ansøg om deltagelse

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2017.

Tilmeld her