<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 14-09-2015

Team Rynkeby-rytter på podiet i Aarhus-København

Helle Knudsen fra Team Rynkeby Vordingborg blev tredjebedste kvinde, da det 380 kilometer lange cykelløb Aarhus-København blev afviklet i weekenden.

Det er ikke hver dag, at en Team Rynkeby-rytter får lov at indtage podiet, når medaljerne skal fordeles efter store cykelløb.

Det skete dog i weekenden, da Danmarks længste cykelløb Aarhus-København blev afviklet i kraftig østenvind.

På trods af det barske vejr kørte Helle Knudsen fra Team Rynkeby Vordingborg de 380 kilometer fra Aarhus til København i tiden 14 timer og 14 minutter, hvilket var den tredjehurtigste tid blandt alle de deltagende kvinder.

- Jeg var virkelig overrasket, da jeg blev kaldt op på podiet. Egentlig var vi på vej hjem, da jeg pludselig hørte mit navn blive nævnt. Jeg stillede ikke op for at køre om placeringer, men jeg sad sammen med nogle gode grupper hele vejen, og så gik det rigtig godt, selvom det var hårdt, siger Helle Knudsen, der kørte løbet sammen med en lang række andre ryttere fra de forskellige, danske Team Rynkeby-hold.

- Det var helt utroligt, så mange gule ryttere, der var i feltet. Det er fantastisk at være en del af et projekt, hvor man har holdkammerater over hele landet, som samles i forbindelse med sådan en stor begivenhed. Det giver et fantastisk fællesskab i feltet, siger den hurtige velgørenhedscykelrytter, der blandt andet lagde flere licensryttere bag sig i opløbet i København.

Helle Knudsen kører til Paris med Team Rynkeby for femte gang næste sommer.

Tilbage

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Deltag i 2018

Ansøg om en plads på Team Rynkeby i 2018. Udfyld ansøgningsformularen her.

Ansøg om deltagelse

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2017.

Tilmeld her