<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 24-09-2013

Donerer 100 procent til kampen mod børnekræft

Team Rynkeby har netop besluttet, at 100 procent af de indsamlede midler fremover går til kampen mod børnekræft.

Som så mange andre velgørende organisationer har Team Rynkeby nogle driftsudgifter. Nogle af disse udgifter har cykelholdet tidligere dækket ved at forbeholde sig retten til at tage maksimalt 15 procent af de indsamlede midler til administration.

Men nu dropper Team Rynkeby denne praksis.

Når den nye Team Rynkeby-sæson for alvor skydes i gang i løbet af denne måned, og de nye deltagere skal ud at skaffe sponsorer, vil de kunne fortælle de potentielle sponsorer, at 100 procent af de indsamlede midler går til kampen mod børnekræft.

Cykelholdets ejer, juicevirksomheden Rynkeby Foods A/S, har nemlig besluttet at dække alle projektets centrale driftsomkostninger fremadrettet.

- Omkostningsprocenten på 15 har egentlig aldrig været det store tema i Danmark – sådan har det bare altid været. De fleste personer ved godt, at det koster penge at samle penge ind, og omkostninger på 10-15 procent, som det er tilfældet med Team Rynkeby, er i den sammenhæng i den lave ende, siger Jørgen Dirksen, adm. direktør i Rynkeby Foods A/S.

Når Rynkeby Foods nu alligevel vælger at dække Team Rynkebys udgifter, så hænger det sammen med, at projektet i 2014 opererer i seks lande med forskellige indsamlingstraditioner.

- I Sverige er det eksempelvis normal praksis, at en organisation som Team Rynkeby donerer 100 procent af de indsamlede midler. Og da Team Rynkeby er et internationalt projekt, har vi behov for at have ens retningslinjer i alle lande for ikke at mudre vores gode budskab. Derfor har vi besluttet, at 100 procent af de indsamlede midler i alle lande skal gå til børnecancersagen, siger han.

Team Rynkeby donerede i 2013 godt 23 mio. kr. til kampen mod børnekræft.

 

Tilbage

Team Rynkeby giver 43 millioner kroner til børn med kræft

Team Rynkeby klar til at overrække millioner til Børnecancerfonden

Bruttotrupperne til Team Rynkebys 44 hold er nu udtaget

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Deltag i 2018

Ansøg om en plads på Team Rynkeby i 2018. Udfyld ansøgningsformularen her.

Ansøg om deltagelse

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2017.

Tilmeld her

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og vær med til at støtte kampen mod børnekræft.

Se muligheder