<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 27-06-2014

Følg Team Rynkeby live på TV2.dk

TV2.dk kommer til at følge Team Rynkebys tur til Paris fra morgen til aften hele vejen til Paris.

Hvordan er det egentlig at sidde i feltet hos Team Rynkeby, når det kendte velgørenhedscykelhold begiver sig ud på den 1.300 km lange cykeltur fra Danmark til Paris?

Det kan brugerne på TV2.dk få en fornemmelse af, når TV2 Beeps redaktør, David Guldager, sætter sig i sadlen og cykler turen sammen med Team Rynkeby København.

På redaktørens cykel er der monteret et kamera, som transmitterer hele turen til Paris – fra rytterne sætter sig på cyklen om morgenen, til de ankommer til hotellet sidst på eftermiddagen.

- Det er et tv-koncept, som hedder slow-tv, hvor vi bringer seerne helt tæt på en begivenhed og viser fuldstændig uredigeret, hvad der sker, siger David Guldager.

Succes med ”Naturen Live”
Tidligere har TV2 Fri har stor succes med slow-tv-konceptet ”Naturen Live”, hvor et dødt dyr blev lagt ud, mens et kamera fulgte med i, hvad der skete 24 timer i døgnet, 11 dage i træk.

Successen fra ”Naturen Live” har givet David Guldager og TV2 Beep-redaktionen blod på tanden.

- ”Naturen Live” var en kæmpe seersucces, og jeg er overbevist om, at turen til Paris kan få lignende opmærksomhed.

- Udover, at det bliver godt tv, så bliver det også en sjov, teknisk udfordring for redaktionen at sikre, at vi kan sende live hele vejen – også når vi kører ad de små veje igennem Europa, siger David Guldager.

Gadget-tv på bagsmækken
På turen til Paris skal David Guldager også lave sit normale web-tv-program, hvor han tester gadgets. Sammen med Team Rynkeby skal han meget passende teste en række forskellige cykelgadgets – blandt andet en fuldblods carbon-racer fra Bianchi, Garmins nye Edge 1000-gps med soloplader, GoPro-kamera, FitBit Flex, TomTom Cardio mm.

Når TV2.dk påbegynder livedækningen fredag den 4. juli vil der være et direkte link til udsendelsen fra www.team-rynkeby.dk/liveDK.

 

Tilbage

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Deltag i 2018

Ansøg om en plads på Team Rynkeby i 2018. Udfyld ansøgningsformularen her.

Ansøg om deltagelse

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2017.

Tilmeld her

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og vær med til at støtte kampen mod børnekræft.

Se muligheder

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram