<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 16-12-2015

Forberedelserne er i gang: Tilmeld dig 2017

Det er ikke andet end et par måneder siden, at Team Rynkeby udtog rytterne til sommerens tur til Paris. Men allerede nu begynder cykelholdet at se frem mod 2017.

Hvor stort skal Team Rynkeby være i 2017, og hvor skal de lokale hold placeres?

De spørgsmål skal Team Rynkeby Fondens bestyrelse tage stilling til inden for de nærmeste måneder, og derfor er Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden, nu ude med en opfordring til, at potentielle deltagere i 2017 allerede nu skiver en ansøgning på velgørenhedscykelholdets website.

- Vi har nu taget hul på drøftelserne om, hvordan Team Rynkeby skal se ud i 2017, og jeg forventer, at vi allerede i det tidlige forår kan tage den endelige beslutning om, hvor stort Team Rynkeby skal være i 2017, samt hvor holdene skal placeres, siger Carl Erik Dalbøge og fortsætter:

- Antallet af ansøgninger i de enkelte områder er naturligvis en indikator for, hvor holdene skal placeres, og derfor vil det da være en god idé at skrive en ansøgning i juleferien, hvis man ønsker at være med til at påvirke beslutningen, siger han.

Vokser i Sverige, Norge og Finland
Ifølge Carl Erik Dalbøge vil Team Rynkebys fremtidige vækst i høj grad foregå i Sverige, Norge og Finland.

- Antallet af ansøgninger har været meget stabilt i Danmark de senere år, så jeg tror ikke, at vi kommer til at se meget mere end et par nye hold i Danmark i fremtiden. Helt anderledes ser det dog ud i Sverige, Norge og Finland, hvor projektet for alvor har vundet indpas – så det er i høj grad også her, at ansøgernes postadresser vil have indflydelse på, hvor nye hold bliver placeret, siger Carl Erik Dalbøge.

Hvor stort Team Rynkeby bliver i 2017, tør Team Rynkeby-direktøren dog ikke spå om.

- Det er for tidligt at sige noget om. Men mon ikke, at der bliver plads til en håndfuld nye hold i 2017, siger han.

Team Rynkeby kører til Paris fra den 9.-10. juli til den 16. juli 2016. Her består velgørenhedscykelholdet af 1.600 ryttere og 400 hjælpere fordelt på 38 hold i fem lande. I 2017 køres turen ligeledes i uge 28. Du kan ansøge om en plads på holdet her: www.team-rynkeby.dk/ansøg.

Tilbage

Team Rynkeby giver 43 millioner kroner til børn med kræft

Team Rynkeby klar til at overrække millioner til Børnecancerfonden

Bruttotrupperne til Team Rynkebys 44 hold er nu udtaget

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Deltag i 2018

Ansøg om en plads på Team Rynkeby i 2018. Udfyld ansøgningsformularen her.

Ansøg om deltagelse

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2017.

Tilmeld her

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og vær med til at støtte kampen mod børnekræft.

Se muligheder