<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 17-08-2014

Sådan forløber udvælgelsesprocessen

Onsdag den 20. august er det sidste chance for at ansøge om en plads på Team Rynkeby 2015. Her kan du se, hvordan udvælgelsesprocessen kommer til at forløbe.

Godt 1.300 mennesker har indtil videre ansøgt om en plads på et af de 17 danske Team Rynkeby-hold i 2015. Og nu er det ved at være sidste chance, hvis dit navn skal være i puljen, når holdene udtages i løbet af september.

Den 20. august 2014 lukker Team Rynkeby nemlig for ansøgningen til Team Rynkeby 2015, og herefter vil det ikke længere være muligt at komme i betragtning til en plads på et af holdene.

ANSØG HER: Ansøg om en plads på Team Rynkeby 2015.

Motivationen skal være i orden
22. august modtager de 17 danske holdkaptajner en liste over de personer, som har ansøgt om en plads på et af holdene.

Hver enkelt ansøger vurderes af holdkaptajnen på det hold, som ligger tættest på ansøgerens hjemadresse. Ansøgeren vurderes først og fremmest på sin motivation, men holdkaptajnerne skal også forsøge at sammensætte et hold med en god blanding af kvinder og mænd, en fornuftig aldersspredning, og så skal der være en passende forskellighed i uddannelse og erhverv.

Desuden må maksimalt halvdelen af holdet have kørt turen før, hvilket ofte gør det til et kompliceret puslespil for kaptajnerne af sammensætte holdet.

LÆS MERE: Holdkaptajn: Sådan udtager jeg mit hold.

2. september får ansøgerne besked
Den 2. september udsender Team Rynkebys direktør, Carl Erik Dalbøge, afslag til de ansøgere, som ikke er udtaget til årets tur. Og samme dag kontakter alle holdkaptajner de personer, som de gerne vil arbejdere videre med.

Typisk indkaldes ansøgerne til et informationsmøde, hvor holdkaptajnen redegør for, hvad der forventes af deltagerne på Team Rynkeby. Og typisk indkalder holdkaptajnen også lidt flere ansøgere, end der er plads til på holdet, da der sædvanligvis er nogle ansøgere, som falder fra efter informationsmødet. Hvis det ikke er tilfældet, må holdkaptajnen sortere nogle fra, så holdet består af maksimalt 50 ryttere og 8-10 hjælpere.

De endelige hold skal være sat inden udgangen af september 2014.

Fakta om Team Rynkeby 2015

- Team Rynkeby 2015 består af ca. 1.450 ryttere og 350 hjælpere fordelt på 32 hold fra fem lande (Danmark, Sverige, Finland, Norge og Færøerne).
- Turen til Paris køres fra den 3.-4. juli til 10 juli 2015.
- Det koster 16.600 DKK at komme med som rytter (inkl. carboncykel). Prisen er 7.250 DKK, hvis man har en Team Rynkeby Bianchi-racer fra et tidligere år.

 

Tilbage

Giv et bidrag

Støt en af vores indsamlere eller start din egen indsamling til Børnecancerfonden.

Støt Team Rynkeby

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og vær med til at støtte kampen mod børnekræft.

Se muligheder

Nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra Team Rynkeby - tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev