<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 11-07-2015

Team Rynkeby-direktør: Den bedste tur nogensinde

Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge, er ikke i tvivl, når han skal evaluere årets tur til Pars: Det har været den bedste nogensinde, siger han.

Det er dagen derpå i Team Rynkeby-lejren.

I går indtog tusindvis af pårørende Place Vauban bag ved Invalidekirken og sikrede en smuk og rørende ankomst til Paris for de 1.400 ryttere. I dag er pladsen ryddet, og Team Rynkebys kortege af mere end 150 følgebiler er så småt begyndt at vende hjemad.

På Team Rynkeby Ringes hotel i Paris er det tid for Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge, at gøre status over turen – og han er meget tilfreds.

- Det har været en helt igennem fantastisk tur. Vejret har været med os. Stemningen har været i top, rytterne har været godt kørende, serviceholdene har været godt forberedte til opgaven og performet på højt niveau, stifinderne har lagt gode ruter, så det er minimalt, hvad der er blevet kørt forkert, siger Carl Erik Dalbøge, der inden turen var mest bekymret for ankomsten til Paris.

- Vi havde meget at revanchere i forhold til sidste år, hvor ankomsten blev en noget rodet affære. I år var der dog styr på tingene. Rytterne kom godt af sted i samlet flok fra Place de la Fontaine aux Lions i det nordøstlige hjørne i byen, og politiet stillede talstærkt op og sørgerede for rytternes sikkerhed. Og så var det bare en utrolig smuk og rørende ankomst ved Invalidekirken, siger Carl Erik Dalbøge og tilføjer:

- Jeg kan uden at blinke sige, at det har været den bedste tur nogensinde.

Varmen drillede
Team Rynkebys tur startede ellers lige på og hårdt. Allerede på 1. etape blev flere ryttere ramt af de utrolige varmegrader i Nordtyskland, og flere ryttere måtte droppe at fuldføre etapen.

Holdene har dog været gode til at tage deres forholdsregler, fortæller Carl Erik Dalbøge.

- Flere hold valgte som en konsekvens af varmen at starte de daglige etaper lidt tidligere end normalt for at undgå varmen. Derudover har holdene indlagt ekstra vanddepoter og pauser, og der har i det hele taget været meget fokus på, at rytterne skulle have rigeligt med væske og salt, siger Carl Erik Dalbøge.

Få uheld
Til trods for, at Team Rynkeby i år kørte til Paris med det største felt nogensinde, så har de 32 hold været ramt af relativt få alvorlige uheld.

- Holdene har haft rigtig godt fokus på sikkerheden, og rytterne har passet godt på hinanden – desuden har vejret med os. Derfor er det også minimalt, hvad vi har haft af styrt. Vi har haft enkelte uheld, der har krævet behandling, men alt i alt er det gået utrolig godt, siger Carl Erik Dalbøge og tilføjer:

- I den forbindelse vil jeg dog gerne rette en hilsen til de ryttere, som ikke var i stand til at fuldføre turen på grund af uheld. I var savnet i feltet i går, og jeg håber, at I snart ved være klar på cyklen igen, siger direktøren.

Team Rynkeby lukker så småt ned for sommeren. Hvis du kunne tænke dig at være en del af næste års hold, så skal du ansøge inden 20. august 2015.

Tilbage

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Deltag i 2018

Ansøg om en plads på Team Rynkeby i 2018. Udfyld ansøgningsformularen her.

Ansøg om deltagelse

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2017.

Tilmeld her