<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 31-08-2015

Team Rynkeby sætter ny, nordisk indsamlingsrekord

Team Rynkeby kommer til at overgå sidste års nordiske rekordindsamling på 36,1 millioner kroner. Hvor stor beløbet bliver til Børnecancerfonen i Danmark, afsløres den 26. september 2015.

Team Rynkeby Fonden er netop nu ved at gøre resultatet op fra dette års indsamling til børn med kræft og deres familier.

Godt 5.500 sponsorer har de seneste 11 måneder bidraget til velgørenhedscykelholdets arbejde i Danmark, Sverige, Finland, Norge og Færøerne, og den massive støtte betyder, at Team Rynkeby i år kommer til at overgå sidste års nordiske rekordindsamling på 36,1 millioner kroner til kampen mod børnekræft.

Det bekræfter Team Rynkeby Fondens direktør Carl Erik Dalbøge nu for første gang.

- Vi har haft en fantastisk sæson i alle fem lande – både sportsligt, men så sandelig også indsamlingsmæssigt. Jeg kan allerede nu konstatere, at vi samlet set kommer til at slå sidste års rekordindsamling i hele Norden, siger Carl Erik Dalbøge.

Beløb afsløres 26. september
I Danmark indsamlede Team Rynkeby sidste år 23,498 millioner kroner til Børnecancerfonden, hvor stort beløbet bliver i år, ønsker Team Rynkeby-direktøren dog endnu ikke at afsløre.

- Vi har nu en ganske god idé om, hvor stort beløbet bliver i Danmark i år, men det vil vi gerne holde for os selv, indtil checken overrækkes til Børnecancerfonden i Ringe den 26. september, siger Carl Erik Dalbøge.

Checkoverrækkelsen finder sted på Torvet i Ringe den 26. september 2015 kl. 11 til 12:15, og arrangementet er åbent for alle.

Checken til Børnecancerfonden overrækkes af den 31-årige Team Rynkeby Odense-rytter, Jeanette Gervig Helbo-Themsen, hvis søn skød turen til Paris i gang i Ringe for snart to måneder siden.

Det bliver tv-værten Bubber, som modtager checken på vegne af Børnecancerfonden.

I forbindelse med checkoverrækkelsen vil musikerne Dan Firth og Daniel Skaue optræde med en række numre – blandt andet ’Never Giving Up’, som du kan høre på videoen nedenfor.

Team Rynkeby overrækker årets indsamlede midler i de enkelte lande på følgende dage:

12.09.15: Færøerne (Krabbameinsfelagið)
13.09.15: Sverige (Barncancerfonden)
25.09.15: Finland (Sylva Ry)
26.09.15: Danmark (Børnecancerfonden)
25.10.15: Norge (Barnekreftforeningen)

Tilbage

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Deltag i 2018

Ansøg om en plads på Team Rynkeby i 2018. Udfyld ansøgningsformularen her.

Ansøg om deltagelse

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2017.

Tilmeld her

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og vær med til at støtte kampen mod børnekræft.

Se muligheder

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram