<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 21-01-2016

Team Rynkeby Skoleløbet runder 50.000 tilmeldinger

Mere end 50.000 skoleelever er indtil videre tilmeldt Team Rynkeby Skoleløbet, der afvikles på skoler i hele landet fredagen før påskeferien.

Børnecancerfonden får støtte fra mere end 50.000 skoleelever, når Team Rynkeby Skoleløbet afvikles på skoler i hele landet fredag den 18. marts 2016 – fredagen før påskeferien.

156 skoler har nemlig indtil videre tilmeldt sig Team Rynkeby Skoleløbet, der kombinerer det klassiske motionsløb med en indsamling til børn med kræft.

Hos Team Rynkeby Fonden, der står bag skoleløbet, er direktør Carl Erik Dalbøge overvældet over opbakningen fra skolerne.

- Det er helt fantastisk, at så mange skoler har lyst til at involvere sig i kampen mod børnekræft sammen med os – og der er stadig 14 dage tilbage at tilmelde sig i, så vi kan nå at blive endnu flere, siger Carl Erik Dalbøge og fortsætter:

- Udover, at eleverne skal gøre noget godt for sig selv, mens de gør noget godt for andre, er målet med Team Rynkeby Skoleløbet også, at hver enkelt elev vil opleve at være end del af et kæmpestort fællesskab, der er med til at gøre en reel forskel for børn med kræft – derfor er det så fantastisk, at så mange skoler bakker op, siger han.

50 procents fremgang
Det er blot anden gang, at Team Rynkeby Skoleløbet bliver afviklet – sidste år deltog 34.000 elever fordelt på 100 skoler, så Team Rynkeby kan allerede nu konstatere en fremgang i deltagerantallet på mere end 50 procent.

- Tilbagemeldingerne fra skolerne har været særdeles positive. Skolerne vil gerne involvere sig i det omgivende samfund og være med til at motivere eleverne til at dyrke mere motion – og med Team Rynkeby Skoleløbet får de en pakke, som er let at gå til, og som ikke kræver så meget af det enkelte lærerteam, siger Carl Erik Dalbøge.

Det er gratis for skolerne at deltage i Team Rynkeby Skoleløbet, og alle indsamlede midler går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Tilmelding skal ske seneste 5. februar 2016 på Team Rynkebys website.

Tilbage

Giv et bidrag

Støt en af vores indsamlere eller start din egen indsamling til Børnecancerfonden.

Støt Team Rynkeby

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og vær med til at støtte kampen mod børnekræft.

Se muligheder

Nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra Team Rynkeby - tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev