<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 22-05-2015

Team Rynkeby udvider med seks nye hold

Nordens største velgørenhedscykelhold bliver endnu større i 2016. Team Rynkeby udvider med seks nye hold og gør dermed plads til godt 1.650 ryttere.

Team Rynkeby Fondens bestyrelse har netop besluttet at udvide Nordens største velgørenhedscykelhold med seks nye hold i Norden.

Cykelholdet, der hvert år cykler til Paris til fordel for børn med kræft og deres familier, gør dermed plads til godt 1.650 cykelryttere og 400 hjælpere fordelt på 38 hold fra Danmark, Sverige, Finland, Norge og Færøerne i 2016.

Udvidelsen sker for at imødekomme efterspørgslen fra ansøgere i alle de nordiske lande.

- Vi har cirka dobbelt så mange ansøgere hvert år, som vi har pladser til på holdene. Vi vil naturligvis gerne have så mange deltagere med som muligt, men vi tager ikke flere med, end vi kan sikre kvaliteten i projektet, siger Carl Erik Dalbøge.

Kan være dobbelt så stort i 2020
De seks nye Team Rynkeby-hold fordeler sig med tre nye hold i Sverige samt ét nyt hold i henholdsvis Danmark, Finland og Norge.

- Vi er så småt ved at nå grænsen for, hvor mange hold vi kan være i Danmark, og derfor er det også min vurdering, at Team Rynkebys fremtidige vækst kommer til at ske i de øvrige nordiske lande, siger Carl Erik Dalbøge.

Samtidig afviser direktøren ikke, at Team Rynkeby kan være dobbelt så stort i 2020.

- Hvis vi fortsætter med at vækste på samme måde, som vi har gjort de senere år, så svarer det til, at vi er dobbelt så store i 2020. Det anser jeg ikke som urealistisk, siger Carl Erik Dalbøge.

Hvis du kunne tænke dig at være en del af Team Rynkeby i 2016, så kan du ansøge om en plads på Team Rynkebys website. Ansøgningsfristen er den 20. august 2015.

Team Rynkeby kører til Paris fra den 3. til den 10. juli 2015.

Tilbage

Team Rynkeby giver 43 millioner kroner til børn med kræft

Team Rynkeby klar til at overrække millioner til Børnecancerfonden

Bruttotrupperne til Team Rynkebys 44 hold er nu udtaget

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Deltag i 2018

Ansøg om en plads på Team Rynkeby i 2018. Udfyld ansøgningsformularen her.

Ansøg om deltagelse

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2017.

Tilmeld her

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og vær med til at støtte kampen mod børnekræft.

Se muligheder