Med sine godt 1400 meter over havets overflade rejser Puig Major sig som det højeste punkt på Mallorca. Bjergets hårnålesving er en udfordring for de fleste cykelmotionister. Samtidig er klimaet på Middelhavsøen en kærkommen afveksling til det halvkolde og våde, danske forår.
Derfor er Mallorca også blandt danske cykelmotionisters mest populære rejsedestinationer, og nu har du muligheden for at drage til Middelhavet med Team Rynkeby, når Team Rynkeby Cycling Club, der er Team Rynkebys netværk for hovedsageligt forhenværende velgørenhedscykelryttere, i samarbejde med Ørslev Rejser arrangerer en cykelrejse til Mallorca i uge 18.
Rejsen er åben for alle, der har kunne tænke sig at nyde foråret i Middelhavet.
Du behøver altså ikke være medlem af Team Rynkeby Cycling Club eller have været en del af Team Rynkebys årlige cykeltur til Paris for at rejse med. Du skal bare have lysten til at prøve evnerne af på Mallorca og samtidig være en del af Team Rynkebys fællesskab.
Man kan få sin egen cykel med sydpå, eller man kan leje en racercykel på Mallorca.
Når de mange kilometer i de lokale bjerge skal bearbejdes i de trætte cykelben, kan man sove trygt og godt på et firestjernet hotel med fuld forplejning beliggende på Mallorcas vestkyst. Det er er herfra, at hver tur tager sin start, og der er ruter nok til de syv dage – hver med deres niveau.
Man kan roligt teste sin cykelform af med forskellige sværhedsgrader fra udfordrende ruter med højt tempo og mange stigninger til mere rolige ruter i lavt tempo, hvor alle kan være med.
Hver rute har et mål, som kunne være:
- Kongeetapen – via Port Soller, Puig Major og Sa Calobra (slangen) med nogle af verdens smukkeste hårnålesving.
- En helt unik kysttur via Port Soller, Deira og Valldemossa.
- Port d´Andratx – et utroligt mondænt og flot område
- Klosteret Randa – ligger på toppen af en ”knold”. Fra toppen har man en utrolig flot udsigt over det meste af øen. Naturligvis cykler vi af bagvejen op til toppen, da denne består af flere korte hårnålesving og er dejlig stejl.
- Gedestien som efterhånden er et must. En flot tur hvor vejen bare bliver smallere og smallere den sidste kilometer.
- Over Orient og ned til Bunyol – en udfordrende tur.
- Inca – hvor turen går langs foden af bjergene omkring Inca, klosteret Santa Magdalena og retur via Palma.
Læs mere om rejsen og bestil her