Lungesyge Karla og hendes skole tyvstarter Team Rynkeby Skoleløbet 2022

Lungesyge Karla og hendes skole har temauge i ugen, hvor det landsdækkende skoleløb skydes i gang. Derfor afvikler skolen løbet én uge før alle andre, så de stadig kan være med til at løbe penge ind til lungesyge børn.
11-årige Karla er lungesyg og ved derfor, hvor meget det betyder, at Team Rynkeby Skoleløbet bliver afviklet. Her bliver der nemlig løbet en masse penge ind børn, som er lungesyge, ligesom hun selv er.
Men når det landsdækkende motions- og velgørenhedsløb skydes i gang fredag før påskeferien, har Karlas skole imidlertid temauge. Det afholder dog ikke skolen fra at deltage i løbefællesskabet.
Derfor afvikler skolen i stedet løbet én uge tidligere end alle andre, så de også kan være med til at samle penge ind til Børnelungefondens livsvigtige arbejde.
Og så vil Karla ikke mindst følge med på afstand og heppe på alle de børn, som deltager i Team Rynkeby Skoleløbet 2022 den 8. april.
Kommer altid til sidst
Hver gang der er konkurrencer eller lege, hvor man skal løbe, så ved Karla, at hun kommer til sidst. Det er der imidlertid god grund til.
Karla har nemlig kun én lunge, som rigtigt fungerer, og hendes lungefunktion er lige nu på kun 62%.
Og selvom det ikke er til at se på den smilende og aktive 11-årige pige fra Skive, så har Karla allerede nu været udsat for mere sygdom og flere indlæggelser, end de fleste oplever på et helt liv.
Den ene infektion tog den anden Lægerne blev allerede bekymrede, før Karla blev født. På scanninger kunne man se, at noget ikke var, som det skulle være. Derfor er Karla blevet observeret, undersøgt og behandlet fra starten. Det betød, at der sjældent gik en måned uden mindst én – og ofte flere – ture til hospitalet i Skejby.
Alligevel tog den ene lungebetændelse den anden, og mindst én gang om måneden skulle Karla testes for bakterier i lungerne, hvilket er noget, hun ikke glemmer.
- Altså de putter sådan et mega tyndt rør ind i næsen og ned i lungerne. Og så er det dernede og suger. Så kommer det op i sådan et lille glas, og så ser man, om der er bakterier dernede, siger Karla.
Karla slår det hen, men det er tydeligt på hendes mor, at det er en ubehagelig procedure. Da hun var helt lille, måtte forældrene holde hende fast. Den metode blev erstattet af lattergas, og det savner Karla faktisk i dag:
- Det var sjovt, for det duftede godt, fortæller Karla.
Hverdag med medicin og masker Hverdagen blev ikke nemmere af, at Karla også har en medfødt immundefekt, der i en lang periode gjorde det nødvendigt med timelange hjemmesessioner, hvor hendes forældre skulle tilslutte en pumpe til Karlas ben for at indføre medicinen.
I dag er der heldigvis længere mellem de akutte indlæggelser og de mange tests. Karla skal dog stadig huske de daglige øvelser med pep-maske, inhalationsmedicinen (også med maske), den forebyggende penicillin og den immunopbyggende medicin. Men alt det, synes Karla overhovedet ikke, er noget særligt. Det vigtigste er, at hun nu er vaccineret mod covid og er tilbage i skole efter talrige hjemsendelser på grund af smittefaren. Men Karla lader sig ikke holde nede af sin sygdom, for som hun siger:
- Jeg kan altså godt dyrke sport. Jeg går til ridning!