Team Rynkeby Fonden’s whistleblowerordning har til formål:

  • at øge deltageres, ansattes og samarbejdspartneres mulighed for at ytre sig om lovovertrædelser og andre alvorlige forhold i Team Rynkeby,
  • at beskytte deltagere, ansatte og samarbejdspartnere som indgiver oplysninger til whistleblowerordningen i god tro, og
  • at opdage og forebygge alvorlige eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer.

Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation på holdet, mellem holdene og i samarbejdet med Team Rynkeby Fonden samt internt på arbejdspladsen og generelt i projektet. Forhold bedes som udgangspunkt forsøges løst gennem samarbejdet med Team Manager/Styregruppen og Country Manager eller med nærmeste leder, hvis muligt.