Henry Tell var 10 år, da han blev diagnosticeret med akut lymfatisk leukæmi. Diagnosen tog hårdt på hele familien, men et besøg fra Team Rynkeby på hospitalet gav håb i en svær tid. 10 år senere kørte far og søn sammen over målstregen i Paris.

Selvom det efterhånden er mange år siden, har både Henry Tell og hans far, Magnus Tell, et krystalklart minde fra det samme, skelsættende øjeblik.

Året er 2012. Det er dagen, hvor det lokale Team Rynkeby-hold, Team Malmø, begynder deres rejse mod Paris. Første stop er at vinke farvel til familier og børn på hospitalet i Lund.

Her er den dengang 10-årige Henry Tell indlagt med akut lymfatisk leukæmi – blodkræft. Sammen med sin far har han brugt de seneste mange uger på behandlinger og tests.

- Oprindeligt tog vi til lægen, fordi Henrys hals var svulmet op. Vi troede, han havde fået en infektion, husker Magnus Tell. 

Det var langt værre. Henrys tilstand var kritisk og krævede både operationer og transplantation. Timer, dage og uger flød sammen, indtil tilværelsen på hospitalet blev en slags sær dagligdag.

- Vi holdt vores fokus på det simple. Vi kunne ikke gøre lægernes arbejde, men vi kunne stå sammen som familie og tro på, at alt nok skulle blive bedre, siger Magnus Tell.

Gult håb

Det er i denne periode, Team Rynkeby besøger hospitalet. Henry er i isolation og må hverken forlade sin stue eller få besøg af andre. Derfor er han heller ikke ved hovedindgangen, da de gulklædte ryttere vinker farvel til de fremmødte.

Men få uger forinden er Magnus faldet i snak med andre fædre på hospitalet. Han har fortalt dem om sin søns situation, og da et par af dem cykler på Team Rynkeby-holdet, har historien spredt sig. Derfor kører holdet pludselig en omvej og gør holdt under vinduet til Henrys isolationsstue.
 
Her vinker de op til den 10-årige dreng og råber kampråb.

- Dengang syntes jeg nok bare, at det var sejt at se alle rytterne, men siden da har oplevelsen fået en særlig betydning, siger Henry Tell.

Cykelterapi

For Henry er oplevelsen et godt eksempel på, hvad der gør Team Rynkeby unikt.

- Det er mere end en organisation. Alle, der deltager, gør det af den samme grund og med den samme mission om at hjælpe syge børn. Det gør Team Rynkeby til én stor familie, siger han.

Behandlingen lykkes, og i 2014 bliver Henry erklæret kræftfri. Samme år cykler Magnus med Team Rynkeby til Paris, hvor Henry og resten af familien tager imod ham ved målstregen.

- Træningen såvel som selve turen var en slags terapi for mig; en måde at bearbejde alt det, der var sket for Henry og for vores familie. Og så var det en måde at give tilbage på for al den hjælp og støtte, vi havde fået, husker han.

Turen var hård, og Magnus Tell er overbevist om, at det skulle være første, eneste og sidste gang. Men ni år senere, i 2023, beslutter Henry sig for selv at tilmelde sig Team Rynkeby – og han vil have sin far med til Paris.

- Det kan jeg jo ikke sige nej til, siger Magnus.

Far og søn i front over målstregen

Hele holdet kendte til faderen og sønnens historie og insisterede på, at de førte an over målstregen, da holdet nærmede sig Paris.

- Det var en fantastisk oplevelse at kunne dele turen, udsigterne og oplevelserne med hinanden og hele tiden have en at støtte sig til undervejs. Højdepunktet var selvfølgelig at krydse målstregen side om side med min far i Paris. Jeg glemmer aldrig, at alt bare var i gult, husker Henry.

Året efter, i 2025, kørte Henry og Magnus igen sammen over målstregen i Paris. Nu træner Henry op til sin første tur alene, mens Magnus cykler med Team Europe. Til næste år begynder far og søn dermed deres ruter fra henholdsvis Sverige og Frankrig – men som altid mødes de ved målstregen i Paris.

Denne fortælling er én af 10, der er samlet i anledning af Team Rynkebys 25-års jubilæum – fortællinger om mennesker, der har været med til at forme vores rejse. Dem, der kæmper for andre. Dem, der har modtaget hjælp. Og dem, vi har mistet undervejs.