Frida Kvist Nielsen var kun 11 år gammel, da hun blev ramt af kræft. Tre år efter, at hun blev raskmeldt, cyklede hun de sidste 300 meter af ruten fra Aalborg til Paris, og det gav hende mod på at tage hele turen. Primært for at give noget tilbage til Børnecancerfonden, men også for at gennemføre ’det umulige’.
En julidag i 2022 cyklede Frida Kvist Nielsen de sidste 300 meter ind i Paris. På sin fars cykel, forrest for Team Rynkeby Nordjylland og præcis ti år efter, at hendes mor opdagede en underlig bule på Fridas venstre balle.
Det, der egentlig bare var et kig efter flåtbid efter en sommerhustur, indledte to års kamp mod kræft, men indirekte indledte det også et kærlighedsforhold til Team Rynkeby.
”Det var en helt fantastisk følelse at få lov til at cykle de sidste 300 meter foran Team Rynkeby Nordjylland ind i Paris. Jeg mærkede det fantastiske fællesskab, og det gav mig blod på tanden, så da jeg hoppede af cyklen, blev min far og jeg enige om, at det skulle være en fælles oplevelse i 2023,” siger Frida Kvist Nielsen.
Dårlige odds
I efteråret 2012 fik Frida sin kræftdiagnose. Hun havde svulster i bløddelene, det havde spredt sig til venstre lyske, og der var metastaser i maven. Hun var 11 år gammel, overlevelsesoddsene var ikke gode, og allerede nogle dage senere tog Frida turen fra Aalborg til Skejby Sygehus sammen med sin mor og far for at få sin første kemobehandling.
19 måneder senere var Frida færdigbehandlet og efter fem år med kontrolscanninger blev hun i foråret 2019 raskmeldt.
”Jeg husker ikke de 19 måneder specielt godt. Jo, det var en hård tid, men modsat nægtede jeg at være sengeliggende, og jeg fik også arrangeret ’isolationsskole’ med et par raske klassekammerater, fordi jeg med mit svækkede immunforsvar ikke kunne være i min normale klasse. Og ellers husker jeg bedst samtalen, hvor jeg blev erklæret sygdomsfri og lægen sagde: ’Jeg havde ikke troet, vi skulle sidde her i dag, Frida’,” siger hun og tilføjer:
”Det var den dag, jeg fandt ud af, at jeg ’fandme godt kan’.”
Vil give andre børn oplevelser med Børnecancerfonden
I hele forløbet har Børnecancerfonden spillet en stor rolle for Frida. Hjælp og støtte til både hende og familien samt forskellige ture.
Det var også derfor, at hendes far meldte sig til at cykle med Team Rynkeby året efter Fridas raskmelding – han ønskede at vise sin taknemmelighed ved at give noget tilbage – og Team Rynkeby samler hvert år ind til blandt andet Børnecancerfonden. Faktisk var det samme taknemmelighed, som Frida ønskede at vise, da hun meldte sig til Team Rynkeby i efteråret 2022.
”Jeg er ekstremt taknemmelig for det, som Børnecancerfonden har gjort for mig og min familie, så hvis jeg kunne give noget tilbage, ville jeg gerne gøre det. Støtten og turene har spillet en stor, positiv rolle i mit sygdomsforløb, så jeg ville gerne cykle til Paris, hvis det kunne betyde, at andre børn kunne få de ture, oplevelser og venskaber, som jeg selv har fået gennem Børnecancerfonden,” siger Frida.
På grund af corona endte faderens første tur til Paris med at blive i 2022, hvor Frida første gang oplevede Team Rynkeby-magien ved at cykle de sidste 300 meter ind i ’byernes by’.
Mod Paris med indlagte Frida-pauser
Alene det faktum, at Frida meldte sig til at cykle fra Aalborg til Paris, er en bedrift. Hendes ene ben og balle er nemlig mindre i tykkelse i den ene side, og derfor får hun ondt i ryggen af at cykle.
”Det fandt jeg ret hurtigt ud af, da vi begyndte at cykle, og lad mig bare sige, at alle cykelturene i 2023 var helt ekstremt hårde. Heldigvis har mit sygdomsforløb gjort mig til en kæmpe fighter, og specielt, da det gjorde mest ondt, tænkte jeg, at jeg simpelthen skulle gennemføre,” siger hun og tilføjer, at der på grund af smerterne blev indlagt såkaldte Frida-pauser på turen til Paris i sommeren 2023.
”Det var hverken tissepauser, depot eller pauser på grund af træthed. Det var pauser, hvor jeg kunne græde, fordi jeg havde så ondt i ryggen. Indført af en af mine gode venner på holdet. Så lad mig bare sige, at 2023 var helt ekstremt fantastisk med sammenholdet og det formål, vi gjorde det for, men det var også helt latterligt hårdt og fyldt med en masse tårer.”
Nummer fire på toppen af Grand Ballon
Smerterne og tårerne afholdt dog ikke Frida for at melde sig til Team Rynkeby igen i 2025. Ikke den fulde tur fra Aalborg til Paris, men på det hold, der hedder Team Rynkeby 100, som begynder turen i Strasbourg og ’nøjes’ med 100 km cykling om dagen.
Turen bød blandt andet på en etape i bjergkæden Vogeserne og en tur op ad de 1.434 meter høje Grand Ballon.
”Egentlig lidt skørt at melde sig igen, men min far og jeg nåede desværre ikke at køre sammen i 2023, så derfor ville vi have oplevelsen i 2025. Allerede på andendagen skulle vi køre op ad Grand Ballon, en 15 km lang stigning, og lad mig bare indrømme, at jeg ikke troede på, jeg kunne klare det. Heldigvis havde jeg en god ven, der støttede mig hele vejen op,” siger Frida og tilføjer:
”Jeg tænkte på det bjerg i hele optræningen, og jeg var fuldstændig sikker på, at jeg ikke kunne cykle til toppen. Og så endte jeg med at komme til toppen som nummer fire på vores hold. Den oplevelse glemmer jeg aldrig – det var et helt særligt øjeblik, selv om jeg så havde ondt i kroppen resten af turen til Paris.”
Mental styrke og venner for livet
I det hele taget har sygdommen og turene med Team Rynkeby givet Frida tro på, at hun kan gennemføre de mål, hun sætter sig, men samtidig har det givet hende en mere afslappet tilgang til livet.
”Det at komme igennem sygdommen og gennemføre Team Rynkeby to gange har gjort mig mentalt stærkere og har givet mig en enorm tro på, at jeg kan klare det meste, som jeg sætter mig for. Jeg har fået modet til at springe ud i udfordringer. Jeg har trods alt fyldt op i min rygsæk med ting, jeg har klaret. Samtidig har det givet mig et andet mindset end andre på min egen alder. Jeg tager nok livet mere stille og roligt og tænker altid, at ’det nok skal gå’,” siger Frida, der aldrig glemmer sine ture på den gule racercykel.
”Team Rynkeby er en fantastisk familie, hvor der er plads til alle – uanset højde, drøjde, alder, hudfarve; der er plads til alle. Man rummer hinanden, man har ondt sammen, og man får nogle uforglemmelige oplevelser sammen. Og så får man venner for livet. Det burde alle opleve,” siger hun.
Denne fortælling er én af 10, der er samlet i anledning af Team Rynkebys 25-års jubilæum – fortællinger om mennesker, der har været med til at forme vores rejse. Dem, der kæmper for andre. Dem, der har modtaget hjælp. Og dem, vi har mistet undervejs.
