• Team Rynkeby kører til Paris fra den 4. til 11. juli 2026.
  • Der er ansøgningsfrist til 2026-turen den 31. august 2025. Vi bestræber os på, at du får svar på din ansøgning inden for en uge efter deadlinen.  
  • Vi forsøger at sammensætte nogle hold, der afspejler samfundet med en god diversitet i køn og alder. Men først og fremmest forsøger vi at sætte nogle hold bestående af dedikerede ildsjæle, der er sjove at være sammen med, og som kan være med til at gøre en forskel for de børn, vi cykler for. Så sørg for, at det skinner igennem i din ansøgning.
  • Vi kender endnu ikke den eksakte pris for deltagelse i 2026, men i 2025 er prisen 23.619 kroner for ryttere. Prisen er dækker cykel, cykeltøj, hoteller (inkl. hoteller med delte dobbeltværelser og halvpension). Dertil vil der komme ekstra udgifter til vintercykeltøj, cykelsko, cykelbriller, træningsture, færgetransport, ekstra overnatninger, middag i Paris, samt hjemtransport fra Paris.
  • Prisen for servicepersoner er i 2025 på 4.300 kroner (inkl. hoteller med delte dobbeltværelser og halvpension).
  • Din deltagelse på Team Rynkeby går fra september til august. Træningsmængden bliver naturligvis størst i foråret frem mod turen. Men du skal forventet et vist aktivitetsniveau igennem hele perioden.