Den 8. august 1998 fik vi vores første barn, Lukas.

Alt gik efter bogen – en stor, flot og robust dreng. Han begyndte at gå omkring sin etårsdag, og alt så ud til at være, som det skulle. Vi havde året før købt en nedlagt landejendom, der trængte til en stor renovering, så der var nok at se til, men vi havde det godt, selvom vi det første år boede på ét værelse på knap 16 m² med Lukas.

I starten af 2001, da Lukas var omkring 2½ år, ventede vi vores andet barn. Pia havde termin sidst i november. Vi lagde mærke til, at Lukas begyndte at gå dårligt og helst ville bæres hele tiden. På den nederste del af ryggen – lige over ballerne – kunne vi ane en lille forhøjning og et blåligt skær i huden. Det så mærkeligt ud, så vi gik til vores læge.

Desværre blev vi sendt hjem igen. Lægen mente ikke, at der var noget galt – forhøjningen kunne måske skyldes et fald. Vi var dog urolige og bad om en henvisning til Hillerød Hospital, men lægen mente, at vi var lidt for hysteriske. Vi insisterede, og efter tre måneder fik vi endelig en tid.

Da Lukas blev undersøgt og scannet på Hillerød, blev vi hurtigt kaldt ind til en samtale – allerede mens han lå til opvågning. Her fik vi beskeden, der ændrede alt: I Lukas’ bækken havde de fundet en stor tumor – på størrelse med en honningmelon. En time senere sad vi i en sygetransport på vej mod Rigshospitalet.

Efter 14 dage kom der en behandlingsplan. Lukas havde en sjælden kræftsygdom, som man næsten aldrig ser hos børn. Lægerne var derfor i tvivl om, hvilken behandling der var bedst.

De næste mange år fulgte med kemoterapi – både mild og meget hård. Der var blodtransfusioner, isolationer, scanninger hver tredje måned og konstant frygt for, hvad næste svar ville bringe. Efter næsten fem års i behandling systemet mistede vi Lukas. Han døde hjemme den 10. februar 2006 – 7½ år gammel og sorgen har været en følgesvend lige siden.

Ovenstående er min årsag til at jeg for femte år kører på Team Rynkeby Nordsjælland. Jeg får ikke Lukas tilbage, men jeg vil gerne yde en indsats, så ingen andre i fremtiden skal komme til at opleve hvad min familie har været igennem, og det kan jeg gøre ved at cykle sammen med andre ildsjæle og fantastiske mennesker på Team Rynkeby Nordsjælland, en beslutning jeg aldrig har fortrudt, og som jeg varmt kan anbefale til andre.

På min Rynkeby cykel, har jeg min kære dreng Lukas’ billede siddende på mit overrør på cyklen, så han er med mig hele vejen. Jeg håber, at de penge, vi samler ind gennem Team Rynkeby, kan bidrage til forskning i børnekræft og lungesygdomme hos børn – og til at støtte de familier, der står midt i det, gennem Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

Kærlig hilsen Ronny Lund, Team Rynkeby Nordsjælland